Tågesikring

Tågesikring mod indbrud

Tågesikring - effektiv sikring mod indbrud


Tågesikring er et nyt og særdeles effektivt middel mod de stigende antal indbrud.

På blot 20 sekunder fyldes et lokale med en tæt hvid tåge, der gør det umuligt at orientere sig, og derfor også umuligt at stjæle noget.

Hærdede indbrudstyve bliver mere og mere immune over for almindelige tyverialarmer. De ved, der ofte går mere end 10 minutter, før vagtselskab eller politi dukker op, og på den tid er de for længst over alle bjerge. De fleste indbrud er overstået på under 5 minutter!

Det der skal til, er et supplerende system, der stopper tyven sekunder efter alarmen har lydt. En tågegenerator er således et effektivt supplement til den almindelige tyverisikring og et alarmsystem. På under 20 sekunder udlægger tågegeneratoren et tæt tågeslør, som gør det umuligt at orientere sig i lokalet, og se de effekter, der skulle stjæles. Tågesikring er derfor særdeles velegnet til forhindring af indbrud og sikring mod hærværk i butikker, kontorer, lagerbygninger og lignende særligt udsatte miljøer. Systemet kan fylde en butik eller et stort kontor på under 20 sekunder eller med andre ord har en ydeevne på (Tågeproduktion) 375 m3 /60 sekunder.

Tågesikringssystemet kan tilsluttes alle eksisterende tyverialarmanlæg. Desuden har systemet adskillige sikringsmuligheder indbygget, som blandt andet gør, at en medarbejder ikke - ved en fejl - kan aktivere tågesikringen. Systemet styres fuldt ud af alarmpanelet og kan kommunikere med kontrolcentralen, som så kan se, at en tågesikring er aktiveret.

Tågesikringssystemet er testet og dokumenteret af Dansk Teknologisk Institut, som konkluderer, at tågen er lugtfri og fuldstændig ufarlig for både mennesker, dyr, IT-udstyr, maskiner og inventar.

Læs mere på www.protect.dk

Kontakt Nordsjællands Låseteknik
Ønsker du et tilbud vedrørende tågesikring, eller har du spørgsmål til ovenstående, så er vi naturligvis parate ved telefonen på 48254646